|
I
det græske øhav, sep. 2008
Skrevet
af: Jane Dyrskjøt
Foto: Søren Dyrskjøt
På
togt i Den Saroniske Golf (Athen) 2008.
Efter lang tids forberedelser
og rejse fra Jylland, oprandt endelig dagen (natten), hvor vi skulle af sted på
sejlerferie i ø-havet ved Athen.
Kl. 04.00 listede Søren og
jeg af sted fra vores logi hos vores datter på Frederiksberg.
Vi gik til Metroen med al vores bagage, hvoraf det halve havde været nok!
Vi ankom til Kastrup og fik de
tunge tasker på en vogn og så i rask trav til terminal 1. Der var langt og
sikke et virvar af mennesker. Jeg som troede, at vi var de eneste, som skulle ud
at flyve så tidligt på dagen!!
For os tog det 3 kvarter inden
vi stod ved sikkerhedstjek! Det gik hurtigt. Dog blev Søren noget nervøs, da
han skulle af med livremmen! Men det gik også godt. Vi hilste på flere af vore
rejsefælder, og endelig mødte vi Birgitte og Leo, som vi skulle dele båd og
meget andet med på resten af turen.
Lettede fra Kastrup i tåge og
dis kl. 07.00 og landede 3 timer senere i Athen kl. 11.00. Ja det er rigtigt, da
der er + 1 time i Grækenland.
Vi fik ret hurtigt vores
bagage og ud i varmen og vinden.
Vi blev talt inden bussen
startede og her manglede en person !!!
Michael fra Scancharter
ringede til personen (Ulrik) som ikke nåede checkin til tiden!
Men vi var i Athen, og bussen
satte kurs mod basen i Piræus.
Fik hurtigt fundet shorts og
tynd bluse samt skygge.
Bådene var ved at blive gjort
klar, og der skulle ordnes papirer.
Damerne fik til opgave at sørge
for indkøb til de nærmeste dage.
Der ankom en gammel varebil,
som kørte i pendulfart til et lager, hvor der kunne købes vand, juice, øl og
vin. Det hele blev bragt til havnen, og damerne blev kørt til et supermarked,
som egentlig var lukket, men vi fik lov til at købe ind og betalte godt for
det. Det var jo søndag
Birgitte og jeg var de sidste,
som skulle med varevognen. Sikke en bil! Der var anbragt en bænk i hver side
bag i, og der var ikke beklædning på væggene, gulvet var dækket af
papemballage.
Vi ville ikke vide, hvad der
var under!
Vel tilbage i havnen, hvor Leo
og Søren havde fået udleveret vores båd en Bavaria 38 med navnet
”PASSION”. Vi gik i gang med at få mad og bagage på plads.
Nogle hoppede i vandet i
havnen for at blive svalet ned! Andre gik tur langs molen og så på store –
meget store motorbåde, men siden fandt vi ud af, at de ikke var så store
endda!!!
Ved 20 tiden gik vi nogle
stykker til en nærliggende taverna på stranden, og spiste Græsk salat med brød
og øl til.
Vi sad næsten med fødderne i
vandet og så solen gå ned i horisonten.
Dagen sluttede i bådene med
lidt vin og hyggesnak.
Mandag den 8. september.
Sol og varme fra
morgenstunden. Dejligt!!
Vi fik lækker morgenmad med
græsk yoghurt og Birgittes honning samt et drys vanilje og meget mere. Efter
dette var vi klar til afgang. Vi var den sidste båd, som forlod havnen i
Kalamakis. Sejlene blev sat, men det gik ikke, så jerngenuaen kom i gang.
Senere kom der vind omkring 10 sek. meter. Til frokost ankrede vi op ved en
lille øde ø Laousses med et kapel, og det græske flag hejst. Vi var i det
flotte lysegrønne vand, men der var meget strøm i vandet.
Vi satte kurs mod Agina, men
inden byen badede vi sammen med Lene og Frits og deres besætning.
Ankom til Agina samtidig med et par færger og andre både.
Fik en plads ved siden af
Franks båd (”partybåden”), og vi måtte bruge den for at komme i land, da
vi lå tæt på slæbestedet og roret tog bunden, som var store sten.
Havnepenge: der blev skrevet
fin kvittering og sat fint stempel. Betalte 1euro og 72cent!.
Vi gik for at finde lidt mere
mad til i morgen, men der var lukket om mandagen. Dog fik vi frisk brød ved en
bager og købte frugt ved en båd i havnen.
Efter et glas ”Ribena” = kold
rødvin, gik vi (fra nu er vi = Leo, Birgitte, Søren og Jane) for at finde et
spisested sammen med Bonnie, Bent, Anne-Grethe og Michael. En lun stille aften
og et lille glas inden sengetid.
Tirsdag den 9. september.
Sol og varme, dejligt, bare ud
af sengen og i shorts. Søren gik tidlig morgentur, og vi lavede morgenmad.
Birgitte og Leo gik for at
handle, Søren til skippermøde, og jeg tog oprydningen. Kl. 10 var vi klar til
at lette, og der var 0 sekundmeter. Siden lidt mere, men vi kom ikke fremad. Var
det rur eller var der andet i vejen med skibet? Sejlene stod, som de skulle, men
vi blev overhalet af de andre både. Det var ikke godt! Til
sidst klarede motoren det, og vi ankom til Russian bay ved Poros, hvor alle bådene
var ankret op. Også en kæmpe lystyacht ”Let it bee” med et par speedbåde
og tre vandscootere. Vi kom i vandet og nød det skønne, varme lysegrønne
vand. Efter frokost inviterede Michael til gummibådsræs. Start på stranden,
og med Søren som overdommer. Var det nu godt?
Nogle blev disket, men vinder
blev besætningen fra ”partybåden” Eva, Heidi og Gert.
Efter endnu en tur i vandet,
lettede vi alle og sejlede til Poros. Droppede anker og fik strøm, dog med
nogen snak med udlejeren af adaptere, samt lidt betaling. Birgitte ville ikke
vente på el-manden, så efter et bad i ferskvand fik hun frisøren på den
anden side af gaden til at tørre håret, og nej hvor blev det flot.
Michael og Søren gik en tur
og fandt stedet til fællesspisning om aftenen.
Under åben himmel og højt
over byen fik vi en dejlig middag med vin. Alle var i godt humør på vejen
hjem. Et lille glas ”Ribena” eller var det ouzo? Og så godnat og tak for en
dejlig dag.
Onsdag den 10. september.
Søren tidlig op for at se
byen vågne!
Efter morgenmad gik vi alle
fire for at proviantere i et lille supermarked. Mændene gik hjem med varerne.
Birgitte og jeg gik en hurtig tur for at se byen i dagslys. Imponerende ren og
via et utal aftrapper kom vi rundt. Da vi kom tilbage var motoren startet! Man
ventede kun på os !
Når der bliver lagt anker ud
fra stævnen og båden bakkes ind, sker der noget. Når så ankret skal op kan
man være uheldig at få et eller måske flere ankrer med op. Det giver lidt
ekstra spænding, især hvis der er lidt frisk vind. Men dem der prøvede syntes
vist ikke det var morsomt.
Vi sejlede sydover gennem stræde
ved Poros og mod Ermiòui.
Vi havde en god vind agten ind
og op til 15 sm, men ingen bølger, så det gav fart i skuden.
Inden middag ankom vi i en
bugt nord for byen. Anker ud og så i vandet. Det skal bare opleves, det er
svalende og noget salt, så der bruges ikke mange kræfter på at flyde.
Frokost salat og dobbelt
omelet med feta og bredbladet persille, lækkert !
”Passion” var den eneste båd,
som lå for anker her, og da det jo blæste op, blev vi enige om at søge i havn
som alle de andre; men den var meget urolig, så vi kastede anker uden for
havnen. Senere kom Lene og Frits også ud, da havnen også var for urolig, men
det vippede for meget, så de søgte om på den anden side af byen og lå godt.
Vi blev og vippede videre, og
det blev da bedre i løbet af natten.
Hen på aftenen ankom Ulrik
(den fortabte) endelig med flyvebåden og blev vel modtaget i båden hos Hanne,
Lars og Erik.
Torsdag den 11. september.
Atter en flot morgen med sol
og ikke så meget vind.
Vi lettede efter et godt
dansk/græsk morgenbord. For engang skyld var vi ikke de sidste, så vi ankom
til Idhra inden frokost. Og sikke et gedemarked i havnen. Der var små og store
turbåde samt en masse udlejningsbåde, som sejlede rundt i et meget lille
havnebassin. Nogle fik ankerkæder med op, da de skulle af sted og der blev råb
, svedt og arbejdet meget. En af bådene fik en græsk buskmand ombord, som så
lavede lidt mere halløj i båden og havnen.!
Vi var heldige at få en god
plads med stævnen ind mod Michael´s båd, og et par fortøjninger til den og
en fastligger.
Vi gik alle fire en tur i
byen. Det vil sig Leo og Søren først, og damerne efter. Vi stoppede ved et
vindue, og da vi vendte os for at gå videre var mændene væk! Så Birgitte og
jeg brugte lang tid på at finde vore mænd. Vi spurgte alle vi mødte, om de
havde set dem, men de var som sunket i jorden.
Det var så også lige meget,
så kunne vi da selv se på byen.
Der er ikke biler i byen, man
bruger æsler til transport af alt også mennesker. Vi fik handlet noget frugt
og andet, som manglede. Varerne fik vi på køl hos Hanne og Lars. Og så
pludselig dukkede de savnede mænd op. Hvor har I været? Jo, en tur oppe på
bjerget!
Vi satte os på en lille cafe
og fik en fredsdrinks!
Leo og Søren fik varerne hos
Hanne og Lars. Nu var det vores tur til at se os omkring i den lille turistby.
Gaderne var trapper eller stier. Til sidst endte vi i en lille forretning og købte
hver et stykke tøj. Det første og eneste på hele turen!
Scancharter gav
”sundowner” på kajen, og en
lille konkurrence om at binde knob på tid; et pælestik, flagknob og råbåndsknob.
Det blev vundet af Bente med besætning.
Atter engang spiste vi sammen,
og denne gang var det Erik fra DYMC, som gav middag med vand og vin.
Restauranten lå højt over vandet, og aftenen var lun.
Igen
en uforglemmelig dag.
Fredag den 12. september.
Sejlede fra Idhra i havblik
forbi Poros og til Russian Bay. Hvor vi fik frokost og badede.
Bagklappen på båden gik itu,
da henholdsvis Leo og Søren sprang i vandet! Sikke noget bras. Den havde haft
et knæk før, men nu var den kaput. Der var et tov i hver side, så klappen
kunne bindes op.
Medens vi spiste begyndte
nabobåden at drive. Søren hoppede i vandet og Michael kom til i gummibåden,
og fik sejlet skibet tilbage og lagt nok ankerkæde ud. Bådens besætning stod
på land og spiste is!
Efter endnu en tur i vandet
gik turen til Agina. Vi skulle ha` været i Perdika, men der var ikke så meget
plads. Frits med mandskab lå der, alle andre sejlede til Agina.
Vi gik ud for at finde et sted
at spise sammen med Hanne og Lars samt deres besætning Erik og Ulrik. På en
lille familierestaurant satte vi os for at spise dagens store måltid. Vi blev
præsenteret for tre fisk, men der var ingen, som havde lyst til at spise dem. Så
vi fik et menukort og valgte hver for sig. Søren ønskede lam, og det ville
Birgitte og jeg også have. Vi fik serveret grillede lammeben, eller rettere
knogler, samt bløde, slatne kartoffelbåde. Det er, det ringeste mad jeg
nogensinde har smagt. Birgitte var heldig, der var lidt kød på hendes ben.!!!
Efter det gik nogle af os på
isbar og fik lidt til den søde tand.
Tilbage i båden til et glas
Ouzo til mændene og
”Ribena” til Birgitte og
jeg. Og så godnat!
Lørdag den 13. september.
Vi sejlede op langs kysten og
satte kurs mod vor første ankerplads ved øen Laousses; men der var ikke rart,
så vi fortsatte mod nord til en lille bugt ved øen Salamina vest for Piræus.
Anker ud og så i vandet.
Jeg fik ikke rigtig fat i
tovet, som holdt bagklappen, så jeg fik en ufrivillig vandgang. Jeg er ikke så
glad for at få hovedet under vand på grund af øre problemer. Øv!
Til frokost kom alle resterne
på bordet, og vi nød det sidste måltid i dette eventyrlig flotte område.
Talte om turen, og det at være sammen på lidt plads uden i forvejen at kende
hinandens særheder.
Vi var enige om, at det var gået
godt!
Endnu en tur i vandet, og så
var det afgang til Piræus og havn, samt bad og hårvask i ferskvand.
På
vejen tilbage så vi nogle skibsvrag ligge og rust op, og i nærheden var der
delfiner. Desværre så vi kun en hale, men Frits´s båd sejlede nordligere, og
de havde fornøjelsen af en mindre flok.
Vel i havn begyndte vi at
pakke. Der kom en vogn med diesel, og der blev fuldt på bådene efterhånden,
som de kom ind.
Michael
og Søren gik til restauranten på stranden, hvor vi havde spist den første
aften, for at bestille bord til fællesspisning senere.
Klokken 20 gik vi i samlet
flok på stranden og fik noget dejligt mad og drikke, som Bavariaklubben var vært
for. Og som alle dage og aftener lunt og dejligt.
Tilbage i både til et sidste
glas ”Ribena” m.m.
Vi fik ikke sovet meget den
nat, da der var koncert på havnen, og den sluttede sent eller var det tidlig på
morgnen. Og så var der også lidt ballade med løsgående hunde, som gøede
voldsomt.
Søndag den 14. september.
Tidlig op og i tøjet. Den
sidste oprydning, og vi var alle klar til at køre med bussen kl. 9.00.
Ankom til lufthavnen i god
tid, så vi gik lidt rundt i taxfree. Jeg fik købt et par små gaver til børnebørnene.
Det havde jeg ikke nået på turen.
Lidt forsinket blev vi kørt i
bus ud til flyet, som holdt ude på banen. Det tog noget tid at få os pakket, så
da vi var klar til start, ja, så var der ikke plads i luften. I alt sad vi og
ventede i en time og et kvarter. Det var varmt!
Vi landede i Kastrup kl. 15 og
temperaturen var ”kun”18 gr og blæsende.
Farvel til alle og tak for en
god tur.
Lidt tørre tal: 16,4
motortimer, 90 sømil, og 1 hel uge
med sol og ca. 28 grader midt
på dagen.
JANE
|
