Vi vågnede op til blå himmel, solskin og dejligt vejr. Der var ren hygge i de 3 bavariabåde. Kl. 10 samles vi alle i Glassalen til standerhejsning, hvor vi også fik en lille en til ganen. Formanden bød velkommen til Dansk Bavariatræf 2015. Resten af dagen gik med at nyde solen og gå ture på havnen og gøre os klar til festen i aften. Vi mødtes herefter til middag kl. 18. Vi fik 3 retter dejlig mad. Peter Dahlsgaard (mekaniker fra Floor) spillede op og underholdt på hans musikanlæg. God underholdning og senere dans. Vi forlod festen ved midnatstid.