Der var et par stykker der dukkede op om torsdagen, og resten kom lidt efter lidt ind i havnen i dejligt vejr.

Desværre meldte 1 båd fra Assens afbud på grund af vejrmeldingen om skybrud som dog slet ikke blev til noget.

Det blev til 38 voksne og 5 børn fordelt på 10 både, 1 autocamper og et par biler.

Som altid var det dejligt at ses og denne gang kunne vi byde velkommen til nye medlemmer fra både Åbenrå og Dyvig.

Vi mødtes til fælles grill aften på Perlen med hver sin medbragte lækre middag med tilbehør.

Standerhejsningen foregik i god ro og orden med sang kl 10.00 og
efterfølgende var der flere der tog til Aarø, og der var gang i Krolfen,
en dejlig gåtur i mosen, langs stranden eller på molen samt også en sejltur ombord på Shanthi med genakker for de nye medlemmer. Det gjorde lykke.
Nu skulle der spares til en sådan eller måske kunne det være et julegaveønske…………var oplevelsen efter turen.
Jette tog de glade børn med hen til isbutikken på havnen.

Lørdag var der gin smagning ved Mette inden middagen.
Og den stegte pattegris var bare så lækker, den nød vi med flødekartofler og medbragt salat efter at Daniel havde stået for udskæringen og Mette serveringen.

Hyggelig fællessang bl.a. Med elleve mand ombord (Neighbours)

Vi takker for al hjælpen under hele arrangementet.

Masser af sejlerhilsner og på gensyn fra
Festudvalget

 

Se billeder fra træffet her