Lokaltræf Tunø 6.-8. september 2024
Som annonceret til landstræffet i Aalborg blev der i første weekend i september afholdt
lokaltræf på Tunø.
Vi havde reserveret plads ved havnefogeden således vi kunne ligge samlet ved røgeriet.
Grundet den østlige vind var vi nogle der fandt en anden plads i havnen, da søen stod lige ind
mellem molerne og gjorde lidt uroligt i den nordlige del af havnebassinet.
Deltagerantallet rundede 7 både og 15 personer, som kom fra både øst, vest, syd og nord.
Som annonceret var der en gåtur rundt om Tunø lørdag formiddag klokken 10.00, hvor 6
deltagere var friske og med på turen. Turen varede cirka to timer, hvor der blev udvekslet en
masse erfaring og nye bekendtskaber opstod.
Lørdag klokken 14.00 var der indlagt en minigolfturnering, hvor alle deltog – skønt. Efter lang
tids spil på banen kunne Michael Schultz trække sig sejrrigt ud af turneringen – tillykke med
det.
Klokken 17.30 lørdag blev der tændt op i grillen og det medbragt kød blev grillet og i den
skønne aften blev middagen indtaget. Menuen stod på grillet Angus og kylling, nye
Tunøkartofler og dertil salat og brød.
Tak til alle der gjorde en indsats for at få menuen lavet færdig.
Der var hygge om et langbord vi havde fået etableret næsten lige ned til vandet. Snakken gik
strålende over bordet og på tværs af tidligere bekendtskaber.
Søndag formiddag var der almindeligt opbrud for lige om hjørnet truede hverdagen igen.
Tak for alle som deltog i træ?et på Tunø.
Vi håber at se jer alle til landsstævnet i Bogense til foråret.
Se billeder fra træffet HER