Utæt dieseltank

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2289

    Vi har et problem med utæthed ovenpå vores dieseltank – der er to gennemføringer med et lille stykke gennemsigtig slange imellem (nogen det ved hvilken funktion det har?)
    Har efter råd fra Dansk Marie service forsøgt at tætne med Loctite 577 – det holdt en sæson:-(
    -gode råd modtages gerne…

    #10431
    Medl.nr. 699
    Keymaster

    Hej Steen og Pia
    Kunne slangen være til jeres fyr?

    Umiddelbart ser jeg ikke stykke slange som en korrekt gennemføring. Fair nok at man ikke lavet en påsvejset studs, men så bør man montere en med pakninger på bege sider.
    Mvh
    Kim

    #10432

    Hej Kim
    Nej, fyret er koblet til et andet sted.
    Der er to gummipropper, hvor slangen/røret går igennem – den ene slang er ganske kort og den anden når ca 30 cm ned i tanken. Tanken er ikke delt, så kan simpelthen ikke regne ud hvad funktionen er….??

    #10433
    Anonym
    Inaktiv

    Hej,

    Luftudligning, når båden ligger sig “på siden”?

    Mvh Bo

    #10434
    Medl.nr. 1017
    Keymaster

    Det er afblændig af to hulder, som ikke bliver brugt. Det med slangen, har ingen funktion. Jeg har de samme hulder i tanken. Det ene er blændet af, det andet er til fyret.

    #10435

    Hvis det sidder i venstre forrest ,midtskibshjørne,kunne det være monteret for at dræne tanken for vand og skidt ,med en vacumpumpe
    Med hensyn til utætheder er man nødt til at bruge et pakningsmateriale som kan tåle dieselen uden at blive opløst
    Hilsen Fritz Enemark

    #10436
    Medl.nr. 784
    Keymaster

    Jeg havde det samme problem, og har løst det meget simpelt og effektivt. Tanken har en række tilslutningsmuligheder og det er ikke i alle både de alle bliver brugt. Desværre bliver disse ekstra “huller” af og til afblændet helt utilstrækkeligt med sådan nogle bøjninger, som egentligt er til et helt andet formål, nemlig samling af slanger, som man også kan se på jeres billede. Når tanken er fyldt helt op, er tilslutningshullerne under tryk, idet Dieselolien står højere end hullerne. Fylder man diesel på, helt op til kanten, står dieselolien måske en halv meter over tilslutningshullerne. Det samme når båden krænger. Jeg synes at alle Bavaria ejere ved lejlighed bør chekke om der er lidt fedtet og blankt rundt om disse huller.

    Løsningen er at sætte nogle ordentlige propper i hullerne i stedet for disse slangekoblings-bøjninger, som er for tynde, og har alt for lidt anlægsflade, pga de riller der lavet for at en slange kan sidde fast. Jeg fandt selv en bolt som var lidt større end hullet i gummiringen som sidder i hullet i plastiktanken. Det var en bolt hvor kun en del af bolten havde gevind og jeg skar gevindet af, for ikke at ridse gummiringen indvendigt. Jeg tror det var en galvaniseret bolt for jeg både filede den rund på spidsen, og sleb den glat med fint sandpapir. Bolten måtte jeg presse i med fingrene, den skal sidde stramt for at sidde fast og være tæt, men den skal naturligvis ikke være så stor at den ødelægger gummiringen.

    Før jeg fik sat en ordentlig prop i (jeg havde kun een ubrugt tilslutning) var det noget værre svineri, med diesel som var spredt ud i hele skibet fordi jeg samtidig havde et utæt ferskvandsrør, og en utæt antihævert ventil, og jeg havde en del vand under dørken, hvor der også var tilført diesel. Addd. Så jeg har haft dørken op i hele salonen og gøre rent.

    Tilslutnings-systemet er ellers ret smart for det er nemt at tilslutte en ny dieselforbruger, f.eks. et oliefyr. man skal blot undlade at tilslutte noget når tanken er helt fuld, for så vil olien løbe over fra det øjeblik man fjerne proppen til man sætter den nye forbrugers sugerør i. Og det er faktisk et sugerør man sætter i. Motorens sugerør går længst i, dieselfyrets sugerør bør ikke gå helt så langt i, for så kan oliefyret ikke tømme tanken helt, og man vil altid kunne sejle nogle timer for motor selvom oliefyret er “løbet tør” for olie.

    Motoren har forøvrigt to tilslutninger, et sugerør og et returløb fra oliepumpen. På min tank er der 4 tilslutningshuller i alt.

    Håber dette var værd at bruge sin tid på at læse.

    Jesper Milling

    #10437
    Medl.nr. 784
    Keymaster

    Man kan tilføje at mange ikke vil mærke noget til disse utilstrækkelige propper før de kommer ud i voldsomt uvejr og stor krængning, og så er det rigtigt træls at få det her problem oveni det dårlige vejr.

    Man kan også tilføje at en fordel ved den slange som ses på billedet måske kan være at man kan se at tanken er fuld, når der er diesel i slangen. Men det er måske en ligegyldig lille fordel.

    #10438

    Vi har haft samme problem og opnåede den nødvendige tætning med produktet “GASKET – flydende pakning”, som fås i en 70 ml tube. Produktet er produceret af Plastic Padding og forhandles i DK af Henkel Norden. Det har nu holdt i flere år.
    Med venlig hilsen
    Leni, s/y Andrea

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.