Svar til: Motoreftersyn – hvad er det rigtige tidspunkt?

#9315
682
Keymaster

Hej ville lige høre hvor impeller sidder da det kniber med at trække vand ind til køling. det er en bavaria 37 mvh Jan Nielsen
Hej Jan.
Impelleren sidder lige foran på motoren, der hvor slangen kommer fra søvandsfiltret. Prøv lige at kigge i dit søvandsfilter først, tror ikke det er din impeller, så skal den være mega slidt eller nogle af lamellerne er knækkede.
Søren
Hej
Service bør foretages ved optagning, så den står med frisk olie vinteren over.
Umiddelbart er det lettest at skifte olien når båden ligger i vandet idet at det er lettere at varme motoren op der før du suger den gamle olie op.
Men hvis du har adgang til vand på vinterpladsen ville jeg gøre det der, for så får du den skyllet godt igennem med ferskvand.
Du skruer dækslet til søvandsfiltret af og lukker kugleventilen ved vandintaget fra sejldrevet, starter motoren mens en hjælper føder vand i søvandsfiltret (må ikke løbe tør) og lader motoren køre i ca. 10 min. , så er motoren lun og det meste salt er skyllet ud. Nu kan du så suge den gamle olie op, skifte olie filtret og hælde ny olie på (kvaliteten skal være VDS-2 ifølge Volvo Penta).
Så frostsikrer du den og det foregår på samme måde bortset fra at det er kølervæske du hælder i søvandsfiltret og ikke lader den køre længere end til du kan se at det er kølervæske der kommer ud med udstødningen, husk endelig at “fange” kølervæsken der kommer ud af udstødnings hullet da det er noget giftigt stads. Jeg hænger en spand under udstødningen og taper en stump ventilations slange på udstødningshullet så det ikke sprøjter ved siden af spanden. Afslut med at åbne kugleventilen ved vandintaget på sejldrevet.

Impelleren vil jeg vente med at udskifte til lige før den kommer i vandet da det absolut ikke er nogen gavn at den sidder en hel vinter i en statisk deformeret position.

Gear olien bør du også skifte og det er lige til når den står på land: spand hængt under drev, bundskrue ud, tap af, bundskrue i (tjek pakning) og så ny olie på. Olie typen står i manualen, det sjovt nok automat gear olie der skal på.

Ellers er der efter min opfattelse ikke andet du kan gøre end også at skifte brændstoffiltrene (husk endelig at lukke for brændstofhanen før du skruer filtrene af) og det er bedst at gøre før du skyller den igennem og frostsikrer fordi så du ved at du har fået den helt udluftet. Diesel tanken skal iøvrigt være være fyldt for at undgå kondens, vandtanken skal være tom og alle vandhaner skal stå åbne, også den til bruseren på hækken og bruserhovedet skal afmonteres og hvis du vil være helt sikker på at undgå frostsprængning hælder du en blanding af 1 del glycerin og 3 dele vand i den tomme tank og pumper lidt igennem til alle udtag og hvis du lader batterierne blive på båden bør de lades en gang om måneden.

Nu ved jeg ikke hvor mange timer din motor har gået og jeg sidder ikke lige med service manualen her, men for mit vedkommende med en D1-20, så skal 50 timers og 200 timers service foretages af en autoriseret Volvo Penta mekaniker hvis du vil opretholde garantien.

Mvh

Hejsa.
Lige en lille detalje til Sebastians rigtig fine vinter konseverings program. Hvad ang drikkevand, tanken tømmer man blot gennem en vandhane, efterfølgende suger man de sidste par liter op af tanken, tørrer med en ren klud i hjørner og kanter. Har anskaffet en sugepumpe fra biltema, den med 7 liters beholder. En af slangerne passer i i bruserslangen, herfra kan suges alt vand fra samtlige slanger og vandhaner hvis de er åbne. Ligeledes er den genial til sugning af varmvandsbeholder, husk at slukke for vandvarmer.