Dørene.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2423
    søren dyrskjøt
    Keymaster

    Det er de fleste bekendt, at der er problemer med bulede døre på modellerne fra 2003-2006 – den mørke Sapeli mahogni – men nu er der hjælp på vej. Mange har fået deres døre udskiftet op til flere gange, jeg selv 3 gange uden problemet derved blev løst. Sidste garantifirma var DYMC, hvor jeg nu har indgivet mit krav til konkursboet. Det sidste hold døre begyndte straks at bule ligesom de revnede i fineren ved kanterne.
    FLOOR MARINE har fået fremstillet en flot prototype på nykonstrueret dør i mørk mahogni hos en dansk snedker, så nu er det bare et spørgsmål om at indgive sin bestilling til Floor, hvorefter der vil fremkomme en pris på dørene. Floor har lovet at undersøge, om vi kan få lavet den pæne fyldningsdør til en rimelig pris. Selv synes jeg, at det er den mest gedigne dør, som ihvertfald ikke skulle kunne bule ud i fineren, da den består af en masiv ramme med en “bowa” plade som fyldning. Send mig gerne en mail, så jeg kan danne mig et billede af, hvormange der ønsker nye døre. Des flere vi er, des billigere bliver produktet!

    hilsen SD@bavariaklubben.dk – Søren Dyrskjøt, næstformand.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.