webmaster

Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 481 til 495 (af 1,401 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Test af de to køltyper leveret med B36 (2002-2005) #9801
    958
    Keymaster

    Tak Jesper for et godt og grundigt svar

    Syntes det er super det kommer med i forum, vil også gerne have evt. andres mening med. Især dem der har en båd med kort køl og især dem der har erfaringer med begge.

    Lidt om mig selv.
    Jeg har sejlet noget for 25 år siden i den gang mine forældres båd, som de solgte på et tidpunkt. Nu har jeg mulighed for at få min egen båd og Bavaria syntes jeg passer godt mht. indretninger og min pengepung
    Jeg er hyggesejler, så præstationer er ikke vigtigt for mig, udover at jeg da selvfølgelig ynder at trimme sejlene for at få det optimale ud af båden.

    Den lave køl vil give mig muligheder for bedre ankerpladser, større sejlområder i små farvande og tilgang til små havne. Hvilket tiltaler mig meget.
    Jeg er klar over at jeg ikke vil kunne gå så tæt til vinden og måske blive nødt til at rebe noget før, end med den dybe køl. Men, hvordan vil den ellers opføre sig ? Jeg kan være lidt bekymret for om den vil rulle meget mere, både på kryds og læns ?

    Når jeg kigge på udbuddet af brugte både er der mange flere med den lave/korte køl i udbud, hvilket taler til fordel for den dybe. Men det er jo mine behov for en sejlbåd der skal dækkes og ikke flertallet af sejlere

    Mvh. 958/ Mads Møller

    som svar til: Test af de to køltyper leveret med B36 (2002-2005) #9800
    784
    Keymaster

    Hej Mads!

    Jeg svarer dig her, i forum, så andre også kan få glæde af det.

    Vi købte en Bavaria 38, fra 2004 med dyb køl, den stikker 2 m. Og på sin vis har jeg fortrudt det, altså at vi valgte en båd med den dybe køl. Den sejler naturligvis fint, og formenligt krydser den også bedre end den konventionelle køl. Men da jeg lader båden ligge i vandet om vinteren, og vi ligger i en havn med en vanddybde på kun 2,5 – 2,7 meter, har vi hver vinter en elle to storme, hvor vandet synker så dybt at båden går på grund, og ligger med op til 30 graders krængning, måske endda mere. I år har det betydet at det ene klyds ude agter, blev revet af. Klydset er kun skruet fast med tre skruer ca 60 mm lange, og må siges at fungere mest som pynt. Det gælder faktiske alle 6 klyds, og de to foran er omend ikke revet af, så dog trukket ud til hver sin side, en 4-5 mm. Jeg har fisket klydset op af vandet igen, og skruer det på ved lejlighed, men vil aldrig brug mine klyds igen, om vinteren. Og så lidt som muligt i øvrigt.

    Det er her værd at bemærke at klydset blev revet af i den tidlige efterårsstorm, hvor mange andre både heller ikke var sat på land endnu. Og vi krængede voldsomt ind over nabobåden, en Hanse 37, som heldigvis lå med stævnen i den modsatte retning, så masterne ikke koliderede. Jeg så det ikek selv, var på ferie, men har fået det refereret.

    Bortset fra disse vinterproblemer, som jo ikke betyder noget hvis man ligger i en havn med god dybde, så kan det også ærgre lidt, at vi nu er afskåret fra at gå ind i de allermindste havne i Danmark, for det faktisk dem vi synes bedst om. Og de små passager rundt omkring er heller ikke helt så tilgængelige.

    Jeg vil nok konkludere, at med mindre man er ihærdig kapsejler, med ambitioner om at vinde, så har man mest glæde at den køl der ikke stikker så dybt.

    Ham vi købte båden af, havde købt den fra ny, og valgt den dybe køl fordi den må antages at sejle med mindre krængning, og det havde han valgt af hensyn til hans kone. Min kone bryder sig heller ikke om voldsom krængning, men når vi krydser op imod 10-12 m/s, i Kattegat ud for Varberg, så krænger den alligevel lige til essinglisten, og ellers ville jeg jo bare rebe yderligere. Det er umuligt for mig at vurdere hvor meget mindre fart og højde vi ville have med en kort køl i samme situation. O iøvrigt tror jeg at sejlenes tilstand er langt mere afgørende for vores båds krængning på kryds, end kølens dybde. Udsejlede sejl trækker langt mere til læ, og mindre fremad, end nye sejl.

    Jeg håber disse erfaringer og tanker kan hjælpe lidt. I øvrigt synes jeg den sejler rigtigt godt, og jeg er trods alt glad for den dybe køl, undtagen når den giver os problemer. Men jeg ville nok ikke vælge den igen.

    Du er velkommen til en prøvetur.

    mvh Jesper Milling.

    som svar til: Test af de to køltyper leveret med B36 (2002-2005) #9799
    958
    Keymaster

    Hej Jesper
    Har fulgt dit indlæg om kølen betydning. Jeg står i samme dilemma som du gjorde og da der ikke var noget endegyldigt svar på dit indlæg, ville jeg gerne høre hvilken køl du endte op med og hvilke erfaringer du har gjort dig på emnet.

    Med venlig hilsen
    958/ Mads Møller

    som svar til: Ral nr. Bavaria 42 årgang 2008 #10025
    706
    Keymaster

    Hej

    Watski – Har gelcoat spartel til Bavaria efter 03- (nummeret skulle være 776-0166)

    Mvh. Palle

    som svar til: Ral nr. Bavaria 42 årgang 2008 #10024
    Henrik Christiansen
    Keymaster

    Hej Peter

    Har for nogle år siden snakket med en medarbejder fra Tyskland.
    Han sagde at det er ral 9016, men jeg syntes ikke at den passede, så jeg fik blandet noget så det passede-

    MVH
    Henrik

    som svar til: Blå striber #10018
    499
    Keymaster

    Jeg har samme problem, købte en tube Farecla G3, som de har i alle bådudstyrs forretninger til ca. 200 kr. med polermaskine og lidt vand så ser de ud som nye, og så give dem en gang voks efterfølgende..:-)
    Mvh Ivan
    Deep Blue

    som svar til: Raymarine kortplotter til Bavaria 33 Cruiser #10021
    778
    Keymaster

    Tak 509, det vil vi gøre.
    Mvh Leni

    som svar til: Raymarine kortplotter til Bavaria 33 Cruiser #10020
    509
    Keymaster

    prøv at kontakte Andersen & Kristensen Skibselektronik I/S, Køge 40148775
    Han kan hjælpe jer
    God tur
    NAUSIKAA
    Mosede

    som svar til: Blå striber #10017
    Karsten
    Keymaster

    Hej Peter. Ja du skal få noget blå folie sat hen over striben. Mål ud hvor striben er bredest og få skåret en bane som kan dække. Hvor striben spidser til, skal du skære af striben. Folien sættes på ved hjælp af masser af sæbevand på hænder, båd og folie. Herefter presser du folien på plads, og dagen efter sidder det fint fast!

    Folien fås hos en skiltemaler.

    Held og lykke.

    Hilsen

    Karsten
    Scarlett
    Marselisborg

    som svar til: Rust på køl #10016
    950
    Keymaster

    Jeg beklager, det var ikke muligt at tage et billede, da jeg smadderet min telefon
    Jeg kan lige se i weekenden om jeg kan finde en der har monteret på samme måde

    som svar til: Rust på køl #10015
    682
    Keymaster

    Ja sådan kan man oz gøre, eller en gennemgående rustfri, ca mellem bunden af båden og bunden af kølen, så langt agter som muligt.

    som svar til: Rust på køl #10014
    950
    Keymaster

    Jeg snupper lige et billede inden jeg propper den i på fredag

    Men jeg har boret 2 huller i hver side og skar 6mm gevind

    som svar til: Rust på køl #10013
    778
    Keymaster

    Hej begge to,
    Det lyder spændende! Hvor på kølen har I placeret bolten, og hvor stort et hul i kølen er der tale om?
    Mvh Leni

    som svar til: Rust på køl #10012
    682
    Keymaster

    Det er fuldstændig rigtigt, en gennemgående rustfri bolt, en rund zink anode på hver side, problemet er løst.

    som svar til: Riggen driller #9971
    682
    Keymaster

    Jeg har været ude i noget af det samme. Det blev afhjulpet ved at justere de små vanter der går ned til salings hornene. Som riggen er fremstillet og med den lille udveksling der er i agterstaget vil den stå lidt fremover hvis man ikke fintrimmer. Et forslag er at slå taljen nogle flere gange, det giver et meget bedre trim.
    Held og lykke.

Viser 15 indlæg - 481 til 495 (af 1,401 i alt)